Bontragers Carbon Care-loyalitetsprogram

Med levetidsgaranti

Med et godt sæt kulfiberhjul får din cykel straks et præstationsløft med forbedrede køreegenskaber. Det kan være en større investering til din cykel, og derfor leverer vi alle Bontrager-hjulsæt af kulfiber med levetidsgaranti for den oprindelige ejer.

Når du køber Bontrager-kulfiberhjul, kan du altid regne med at få kvalitet og lang holdbarhed.

Desuden er alle Bontrager-kulfiberhjul dækket af Carbon Care-loyalitetsprogrammet, så du gratis kan få repareret eller udskiftet dine hjul, hvis de under kørsel beskadiges konstruktionsmæssigt i op til 2 år efter købet (plus stor rabat til oprindelige købere på genopbygning eller udskiftning af kulfiberhjul, uanset hvornår de er købt).*

Loyalitetsprogrammet omfatter alle Bontrager-kulfiberhjul både fabriksmonteret på cyklen og købt hos en forhandler, uden at det koster ekstra for den oprindelige køber.

Bontragers Carbon Care-loyalitetsprogram

Hvis du får en konstruktionsskade på en Bontrager kulfiberfælg i op til 2 år, efter at du har købt den, udskifter eller reparerer vi den gratis*. Det kan ikke være nemmere. Programmet dækker Bontrager kulfiberfælge både fabriksmonteret på cyklen og købt hos en forhandler.

Se video

Se kulfiberfælge til MTB

Køb

Se kulfiberfælge til landevejscykling

Køb

Beskrivelse af programmet

Treks og Bontragers Carbon Care-loyalitetsprogram giver fuld kundetryghed. En kulfiberfælg er ikke nødvendigvis en billig investering. Derfor giver dette loyalitetsprogram dig fuld købetryghed.

Levetidsgaranti
Alle Bontrager kulfiberfælge leveres med levetidsgaranti, så den oprindelige ejer er dækket mod materiale- og fabrikationsfejl. Denne garanti dækker fælge købt efter 1. august 2019 og alle fra modelår 2020 samt nyere cykler.

Efter 2 år
Du er fortsat dækket efter 2 år fra den oprindelige købsdato med stor rabat på genopbygning eller udskiftning af dine Bontrager-kulfiberfælge, hvis de bliver skadet konstruktionsmæssigt. Prisen afhænger af fælgen, som det ses i tabellen nedenfor.

Med Carbon Care har du 2 muligheder; det afhænger af fælgen, og hvor alvorlig konstruktionsskaden er.

• Reparation af en konstruktionsskadet fælg (inkl. eger, mærkater, nipler og spændeskiver, hvis nødvendigt) og fabriksgenopbygning af de oprindelige nav

• Udskiftning af hele fælgen

* Fælge kan kun repareres og udskiftes via Carbon Care-programmet hos en autoriseret Trek-forhandler. Priserne er med forbehold for ændring uden varsel. Reparationspris og gratis udskiftning er ekskl. forsendelse til og fra Bontragers hjulservicecenter. Kontakt din Trek-forhandler for oplysning om, hvilke fælge der er omfattet af programmet, leveringsmulighed, priser og forsendelsespriser.

Hvis du har mistanke om, at en af dine fælge er beskadiget:

1. Stop med at bruge cyklen.
2. Indlever cyklen hos en autoriseret Trek forhandler. Du kan finde din lokale Trek forhandler her.
3. Forhandleren sætter Carbon Care-processen i gang, så du kan få fælgen udskiftet eller repareret.

Sørg altid for, at din cykel er sikker at bruge. Du kan få flere vigtige sikkerhedsoplysninger ved at kontakte din forhandler eller se i instruktionsbogen.