En cykelskos materialer, egenskaber og pasform har direkte betydning for komforten og præstationerne, når du cykler. Når du kigger på cykelsko, er det vigtigt at overveje hvilke faktorer, der vil eller ikke vil have betydning for dig og din cykelstil.
Her er, hvad vi kigger på
Såler – bunden af skoen
Sålerne på cykelsko er bygget meget stive for at sikre bedre kraftoverførsel. De er som regel lavet af nylon eller kulfiber. MTB-sko har også skridsikre gummiknopper på sålerne, så de er bedre at gå i og giver bedre greb i underlaget. Cykelsko med kulfibersåler er ekstremt lette og stive – kulfiber er materialet med den bedste kraftoverførsel. MTB- og landevejssko i den dyre ende har ofte kulfibersåler.
Overdelen – toppen af skoen
Overdelen er den del af skoen, som sidder på toppen af foden. Det kaldes også overlæderet. Skoens overdel kan være lavet af forskellige kunststoffer eller læder og have udskæringer eller netstof for at være mere åndbart. Sko til mountainbike benytter desuden robuste materialer på udsatte områder for at modstå ridser og slid under hårde forhold. Nogle overdele er designet med reflekser og farver med høj synlighed, så man nemmere kan blive set af andre trafikanter. På dyrere sko er overdelen ofte lavet af lettere og mere teknisk avancerede materialer og har yderligere detaljer som skridsikre hælkapper.
Lukningssystemer – behold skoene på!
De mest almindelige snøresystemer byder på forskellige muligheder for hurtig lukning og finjustering af dine sko, så de sidder godt og behageligt på dine fødder. Snørebånd giver dig den bedste kontrol over, hvor stramt dine fødder er fastspændt, og Boa-systemet kopierer denne effekt med hurtigere og nemmere teknologi. Mange sko benytter flere forskellige systemer for at få den bedst mulige pasform.
Hvad er de forskellige lukkesystemer?
Snørebånd
Snørebånd tager længere tid at lukke, men giver en sikker og komfortabel fastgørelse. Sørg for at dobbelttjekke snørebåndene med jævne mellemrum og gem de løse ender af vejen, så de ikke kommer i klemme, når du cykler.
Remme og skraldespænder
De er meget hurtige at lukke, men det er dog ikke lige så nemt at tilpasse pasformen som med snørebånd eller Boa. Så snart du lukker eller strammer dine remme, bliver de siddende.
Boa-systemet
Dette system benytter en drejeskive og kabler til at justere helt præcist og nemt, også mens man sidder på cyklen. Det er som snørebånd, men bedre. Dette lukkesystem finder man især på cykelsko i den dyrere ende.
Cykelskoenes pasform
Det er en god idé at prøve flere par cykelsko for at finde dem, der passer bedst til dine fødder, ligesom med almindelige sko. Vi anbefaler på det kraftigste, at du besøger din lokale cykelhandler for at prøve sko. Hvis de ikke føles komfortable, når du cykler på en testcykel i butikken, vil de komme til at gøre ondt på længere ture. Husk at cykelsko på begynder- og mellemniveau ofte har en lidt mere rummelig pasform end dyrere sko. Cykelsko til toppræstationer og konkurrencebrug har en aggressiv og meget tætsiddende pasform for at maksimere kraftoverførslen og effektiviteten.
Bredde og længde
Dine cykelsko skal sidde tæt til og støtte, uden at klemme. De skal være lange nok til, at dine tæer ikke rammer toppen af skoene. Cykelsko har en tendens til at være smalle, men nu om dage laver flere og flere producenter bredere cykelsko, hvilket er godt nyt for personer, som tidligere har haft problemer med ukomfortable cykelsko.
Størrelse
De fleste cykelsko har europæiske størrelser, men størrelser og omregningstabeller er ikke altid ens fra producent til producent. Husk at spørge sælgeren og tjek størrelsestabellerne for at sikre dig, at du får den rigtige størrelse.
Se Bontrager skostørrelserIndersåler
Gode indersåler til cykelsko kan hjælpe med at rette dine fødder op, støtte dem og stabilisere dem, så du kan præstere bedre med mere komfort. Brug helst cykelspecifikke indersåler, da er designet til at give støtte uden at optage for meget plads i skoene. Mange indersåler kan fås med forskellige niveauer af svangstøtte, og visse såler i den dyre ende kan tilpasse sig dine fødder perfekt vha. varme.
Indersåler til cykelsko. Hvorfor det?