Hvilke typer cykelsko findes der?

Der findes specialsko til alle slags cykling fra landevej og mountainbike til cykelcross, indendørs cykling og triatlon. De har hver især lidt forskellige detaljer, der gør dem bedre egnede til deres respektive formål.

Landevejscykelsko

Landevejssko giver den bedste kraftoverførsel, da de har de stiveste såler og de bredeste klamper. De fungerer typisk med klamper og pedaler med tre bolte, og de har en tendens til at være svære at gå i, fordi klamperne stikker ud fra sålen under skoen. Landevejssko er det rigtige valg, hvis du cykler på asfalt og ikke kommer til at være ude af pedalerne og løbe eller gå meget. Det er også den type cykelsko, man bruger til triatlon.

Se landevejssko

Mest populære landevejssko

MTB-sko

MTB-sko har stive og robuste såler med knopper, der giver bedre greb i underlaget. De har også en undersænket klampekonstruktion til to bolte, som gør det nemmere at gå i dem. Det er meget praktisk at kunne gå og løbe i sine MTB-sko – især når man kommer til en sektion af sporet, hvor det er nødvendigt at stå af cyklen. Disse alsidige sko er også populære til gravelcykling og -løb.

Se MTB-sko

Mest populære MTB-sko

Sko til cykelcross

Sko til cykelcross er i bund og grundt MTB-sko, som har huller i sålen, hvor man kan montere pigge til bedre greb i underlaget ved løb med cyklen. I cykelcross er det almindeligt at skulle hoppe af cyklen for at løbe op ad stejle bakker eller kravle over forhindringer, så man får hurtigt brug for ekstra greb.

Se sko til cykelcross

Mest populære sko til cykelcross

Indendørs cykelsko

Indendørs cykelsko er typisk gode at gå i, med skridsikre såler og undersænkede klamper til to bolte ligesom MTB-sko. Denne type sko finder man ofte til leje i fitnesscentre med indendørs cykling, men hvis du har en racercykel derhjemme, skal du nok kigge på sko til tre bolte.

Mest populære indendørs cykelsko

Hvad er forskellen på kliksko og sko med flade såler?

De mest almindelige cykelsko nu om dage er klikpedalsko uden tåclips. De kaldes nogle gange ’clipless’, selvom man ’clipper’ eller klikker dem fast i pedalerne. Årsagen til den engelske betegnelse er, at de har erstattet pedaler med clips (bøjler med remme). Inden klikpedalerne blev opfundet, var cykelsko med flade såler normen, da de var designet til brug med tåclips. I dag ser man mest sko med flad sål inden for mountainbiking, men der findes stadig firmaer, som producerer dem specifikt til landevejsscykling. Kliksko er lavet til brug med klikpedaler, og cykelsko med flade såler er til brug med platformpedaler (traditionelle flade pedaler).

Relaterede artikler

Køb efter kategori