Sådan vælger du de bedste cykeldæk

Et par rigtig gode dæk kan gøre en stor forskel på enhver tur – og enhver cykel. Vores guide dækker det grundlæggende i forbindelse med cykeldæk, bl.a. dimensioner, opbygning, og hvordan du ved, hvornår du har brug for et par nye. Det er et fantastisk sted at finde de oplysninger, du skal bruge for at vælge de bedste cykeldæk til din måde at cykle på.

Hvad er cykeldæk?

Cykeldæk er de gummiringe med slidbane, der er monteret på dine hjul. De giver dig og din cykel kontakt med jorden, og de er vigtige for at kunne give dig en rigtig god cykeltur.

Et dæk, der er for glat til dit terræn, giver f.eks. ikke tilstrækkeligt vejgreb, og omvendt kan et dæk, der har for meget slidbane til terrænet, gøre dig langsommere.

Tænk på dækkene som cyklen selv: Du ville ikke have lyst til at køre på racercykel gennem en skov med sten, rødder og løs jord. Det samme gælder for dæk – du ville ikke have lyst til at køre på en landevejscykel med MTB-dæk med store gummiknopper!

Cykler kan køre næsten overalt, så der er masser af dæk at vælge imellem, som passer til stort set enhver type kørsel og kørselsforhold – fra frisk, helt glat asfalt til de totalt smattede mountainbike-stier.

Hvilke typer cykeldæk findes der?

De fleste cykler er af den type, der har et dæk og en slange, hvor det er slangen, der pumpes op med luft. For de fleste cyklister er dette det bedste sted at starte, når man er ude efter nye dæk. Nogle performancedæk kan være ’tubeless ready’, dvs. klar til slangeløs, så de ikke skal bruges sammen med slanger. I stedet kan de "køre slangeløst", hvor de kombineres med hjul, der kan køre slangeløst, og en forseglingsvæske, så man kan yde endnu mere. Der er også dæk med lukkede ringe, der har slangen syet ind i dækket. De bruges mest af professionelle ryttere.

Cykeldæk med åben ring

De fleste cykeldæk har åben ring, herunder næsten alle dæk til city-, hybrid- og børnecykler på markedet.

Køb dæk med åben ring

Slangeløse cykeldæk

Hvis du har hjul, der passer til det, kan du med slangeløse cykeldæk næsten helt undgå punkteringer, fordi de dæk i stedet for slanger gør brug af en flydende forseglingsvæske indeni, der er beregnet til at forsegle punkteringer og holde dig kørende, selv dækket bliver udsat for glasskår eller spidse torne.

Køb slangeløse dæk

Cykeldæk med lukket ring

Dæk med lukkede ringe kombinerer slange og dæk i ét. Dækket limes fast på hjulet med en særlig lim. Disse dæk er mindre almindelige og bruges generelt kun af professionelle ryttere, da de kræver et bestemt hjul og særlige færdigheder for at kunne blive monteret korrekt.

Køb dæk med lukket ring

Cykeldæk vs. cykelslanger

Cykeldækket er det, der sidder omkring hjulet, mens slangen er skjult inde i dækket og indeholder al luften. Hvis du får en punktering, er det vigtigt at kontrollere dækket for store flænger eller huller, som kan kræve et nyt dæk. Ellers er det almindeligvis nok at udskifte inderslangen. Sørg også for at kigge efter årsagen til det flade dæk – f.eks. et søm eller et stykke glas – og fjern det fra dækket, før du udskifter slangen. Hvis du ikke gør det, kan du få en ny punktering!

Hvilken dækstørrelse skal jeg bruge?

Dæk findes i en lang række størrelser og bredder. Det bedste sted at starte, når du skal finde et nyt dæk, er på siden af dit eksisterende dæk. Kig efter et tal, der er trykt på dæksiden – det er typisk to tal med et "x" mellem dem, f.eks. 700x23 eller 29x2.3. Det første tal er cykeldækkets diameter, mens det andet tal er dækkets bredde i millimeter eller tommer.

Generelt er mountainbikedæk 26", 27,5" (også kendt som 650b) eller 29" i diameter, mens størrelsen på landevejsdæk normalt er 700c. Hvis du gerne vil have et bredere dæk end det oprindelige dæk, er det vigtigt at kontrollere, at der er tilstrækkelig frigang på stellet og gaflen.

Hvilken slange skal jeg bruge?

Det er også vigtigt at sikre, at du vælger en slange med den rette ventil. Du kan vælge mellem Schrader, Presta, samt Dunlop i mange europæiske lande. Ventilerne har også forskellige længder til forskellige fælgdybder. For eksempel skal dybere, aerodynamiske landevejshjul ofte bruge længere ventiler, for at ventilen kan gå gennem hele fælgen og få kontakt med cykelpumpen.

Cykeldæktryk

Dæktrykket gør en stor forskel i, hvor godt et dæk klarer opgaven. Det anbefalede cykeldæktryk, målt i PSI (pund pr. kvadrattomme), står trykt på dæksiden. Den kan være angivet som et interval, et maksimum eller et minimum. Et dæks tryk afhænger i høj grad af modellen og størrelsen, så der er desværre ikke noget universelt dæktrykdiagram for cykler.

PSI for mountainbikedæk og for landevejsdæk er generelt meget forskellige. Et mountainbikedæk har meget mere volumen og kræver derfor mindre samlet tryk, mens et landevejscykeldæk har meget mindre volumen og derfor kræver meget mere tryk.

Se det anbefalede tryk for Bontrager-dæk

Hvornår er det tid at skifte et cykeldæk?

Nogle dæk har indbyggede slidmærker, og når slidbanen er slidt ned til disse mærker, er det tid til at udskifte dækkene. For dæk, der ikke har slidmærker, skal du se efter tegn på slitage på slidbanerne, slidbaner, der er ved at forsvinde, og især indvendige tråde, der begynder at vise sig gennem gummiet, eller mørnet gummi (gummi, der ser tørt, falmet eller revnet ud).

Det er vigtigt at sikre, at dækkene er pumpet korrekt før hver tur. Gummi er lidt porøst, så du kan opleve et langsomt fald i dit dæks PSI over tid. Hvis du kører med forkert dæktryk, kan det medføre for tidlig slitage af dækkene.

Prof-tip: Kontroller dæktrykket regelmæssigt, og pump dækket op med en gulvpumpe efter behov. Det er hurtigt og nemt at kontrollere dit dæktryk og pumpe dækkene op, og det gør din tur bedre!

Hvilken slags cykeldæk og -slanger skal jeg købe?

MTB dæk

Mountainbikedæk er designet til terrænkørsel. De er fremstillet af holdbare materialer og med slidbaner, der er designet til at give godt greb på trailet.

Racercykeldæk

Dæk til landevejscykler har en glat profil, der ruller hurtigt og jævnt hen over asfalten. De er designet til at være lette og hurtige og stadig give et godt greb på vejbanen.

Dæk til hybrid- og pendlercykler

Hybriddæk og pendlerdæk er designet til at rulle jævnt, men stadig give vejgreb. De er alsidige og holdbare og fås med mange forskellige slidbaner og typer, der passer til alle former for cykling i by og let terræn.

Børnecykeldæk

Dæk til børnecykler fås i bestemte størrelser, der passer til de mindre børnecykelhjul.

Hvad er rullemodstand, og hvorfor er den vigtig?

Rullemodstand er en måling af, hvor hurtigt et dæk ruller på en overflade. Dækkets gummiblanding og slidbanedesign spiller en stor rolle for, hvor hurtigt det kan rulle. Når du vælger dit næste sæt dæk, skal du starte med et dæk med den rette slidbane til de mest almindelige kørselsforhold, du får brug for. Det er med til at sikre, at du har nok slidbane til at give dig vejgreb, og at du ikke har for meget slidbane, som bare vil gøre dig langsommere.

Så hvordan ved man, om ens dæk har den rette mængde rullemodstand? Ved at køre en tur på dem! Hvis du vælger et dæk med for meget slidbane, vil du opleve en langsommere og mindre effektiv kørsel. Hvis du vælger et uden nok slidbane, vil du opleve, at du savner vejgreb, især i hjørner og på ujævne overflader. Din lokale cykelforretning kan naturligvis hjælpe dig med at vælge de rette dæk til din tur, så du slipper for at bruge tid og penge på at prøve – og tage fejl.

Find en lokal forhandler

Cykeldækkets anatomi

Selvom dæk kan virke som simple gummigenstande, er de faktisk superkomplekse teknologiske vidundere! De er fremstillet med særlige dækkasser, gummiblandinger, dækmønstre og endda punkteringsbeskyttelsesteknologier, der alle er udviklet for at sikre, at du får en fantastisk tur.

Få mere at vide om delene i et cykeldæk

Bygget til dig

Bontrager er stolt over at fremstille innovative kvalitetskomponenter og gennemtænkt tilbehør med et kompromisløst fokus på cykelrytterens behov. Hvad enten du har brug for en reservedel, vil opgradere til dyrere komponenter eller vil have et nyt frisk sæt fælge, gør alle Bontragers produkter cykelturen bedre og bedre.

Vær tryg i din beslutning

Hvis du ikke er tilfreds med dit Bontrager produkt, kan du returnere det (sammen med kvitteringen) til forhandleren senest 30 dage efter købsdatoen og få produktet byttet eller pengene tilbage. Det fungerer i princippet som en 30-dages prøvetur.

Få mere at vide

Relaterede artikler

30 dages garanti

Hvis varen alligevel ikke er dig, tager vi den selvfølgelig retur.

Få mere at vide

Vedligeholdelse af dæk 101

En masterclass i alt vedrørende dæk Alt, hvad du har brug for til at komme ud at rulle.

Få mere at vide