You’re looking at the Danmark / Dansk Trek Bicycle website. Don’t worry. We’ve all taken a wrong turn before. View your country/region's Trek Bicycle website here.
Et godt påsat styrbånd på et landevejsstyr viser enhver cykelmekanikers håndelag, og det er en af de tilsyneladende simple ting, som kan overvælde selv den mest fingerfærdige. Det kan kræve fingersnilde og øvelse, men det er faktisk nemmere, end man måske tror, at vikle et styrbånd perfekt på. Det kræver blot den rette vejledning.
Her giver Kenneth Van de Wiele, Service Course Manager for Trek-Segafredo holdet, tip og gode råd til perfekt omvikling af styrbånd på et landevejsstyr hver gang.
Du skal bare bruge en rulle Bontrager styrbånd, lidt sort isolertape og en saks.
Lad ca. 1/3 af styrbåndets bredde rage ud over enden. Den udragende del af styrbåndet trykkes ind i styret med styrproppen til sidst.
Omvikles udefra og indad
Du skal omvikle styrbåndet, så det strammes, når du holder om styret med hænderne, mens du cykler. Derfor skal styrbåndet omvikles ind fra yderst på styret og nedad mod stellet.
Hold styrbåndet stramt
Det skal vikles stramt på, men ikke så stramt, at der er risiko for at rive det over. Det skal være netop så stramt, at det ikke løsner sig, når man cykler.
Når du kommer til skiftegrebet ...
Du kan bruge det lille stykke selvklæbende styrbånd i æsken til at dække skiftegrebet udvendigt, eller du kan bruge Kenneths omviklingsmetode, som giver et lidt mere strømlinet resultat. Se videoen fra 1:15.
Når du kommer til frempinden ...
Klip styrbåndet skråt over, så den sidste omvikling er parallel med frempinden. Klip spidsen af båndet, og fastgør det med isolertape, som omvikles forfra på cyklen og imod bagenden.
Glem ikke prikken over i'et
Isæt styrendepropperne, og sæt de medfølgende Bontrager finishbånd omkring isolertapen.
Styrbånd i et hav af varianter
Udskiftning af styrbåndet er en smart måde både at give din cykel et personligt præg på og at få den optimale føling med styret og styringen på. Bontrager styrbånd fås i mange forskellige tykkelser og strukturdesign, som påvirker cyklingen med forskellige egenskaber.
Bontrager Supertack styrbånd
Supertack giver et fantastisk godt greb på styret og er super velegnet i regnvejr eller mudder. Bagsiden er selvklæbende, og styrbåndet er elastisk til nem montering. Det er 2,7 mm tykt og har stødabsorberende skum i mikrofiber.
Vores mest populære styrbånd med naturlig korkfornemmelse, god elasticitet og selvklæbende bagside. Det er 2,7 mm tykt og har en gelstribe til ekstra komfort. Desuden fås det i flere farver end noget andet styrbånd.
Hvis du cykler i ujævnt terræn eller bare gerne vil have lidt mere vibrationsdæmpning og komfort, så skal du prøve vores kraftigste styrbånd. Det er 3,0 mm tykt, har gel-polstring og selvfølgelig selvklæbende bagside til nem montering.
Har en skridsikker overfladestruktur med ekstra godt og sikkert greb under alle forhold. Dette styrbånd har desuden et ekstra lag super effektivt stødabsorberende skum og ser flot ud på styret med elegant perforerede detaljer. Dette styrbånd har 2,7 mm stødabsorberende skum med en selvklæbende bagside til nem montering.
Dette styrbånd er tyndere end mange andre, men er super skridsikkert. Det er vores styrbånd med det sikreste greb overhovedet, og det er ekstra velegnet i dårligt vejr, til cykelcross og til dem, der vil have et ekstra sikkert greb på styret. Det er 1,6 mm tykt og har stødabsorberende skum.
Kan et cykelstyr virkelig være så lækkert at holde om! Hvis du sætter pris på lidt luksus, fx et styrbånd med en lækker, fløjlsagtig struktur, er du kommet til de rette. Dette styrbånd har 2,7 mm stødabsorberende skum med en selvklæbende bagside til nem montering.
Din cykeloplevelse skal helst være god på alle punkter; det gælder også styrbåndet. Derfor leveres alt Bontrager udstyr med ubetinget Bontrager garanti. Prøv det, og bliv glad for det. Hvis ikke, tager vi den selvfølgelig retur.