Inform

Komfort som videnskab

Komfort og performance går hånd i hånd. Følelsesløse hænder og fødder eller trykpunkter på cykelsadlen gør det sværere at styre cyklen og træde effektivt i pedalerne. Det tager en stor del af fornøjelsen ved at cykle. inForm BioDynamics er en serie avancerede Bontrager komponenter og tilbehørsdele baseret på omfattende, løbende biomekanisk forskning her hos Trek med de mål at øge komforten og få den rigtige siddestilling på cyklen.

Kontaktpunkter er de steder på cyklen, hvor cykelrytteren er i kontakt med cyklen. Det er på disse punkter, du overfører pedalkraft og bevægelsesenergi til cyklen, og derfor skal kontaktpunkterne fungere optimalt. Det er også på disse punkter, at du mærker stødpåvirkninger fra hindringer, og hvad der ellers ligger på vejen, og derfor skal kontaktpunkterne ud over at føles komfortable og absorbere ujævnheder også kunne reagere kvikt.

inForm BioDynamics komponenterne og tilbehøret har kontaktpunkter, som er nøje udviklet og testet i en grad, der normalt er forbeholdt de dyreste cykelprodukter på markedet, men som er beregnet til alle, der gerne vil have mere ud af deres cykling.

inForm BioDynamics

inForm BioDynamics-logoet er en trekant, der afspejler de 3 centrale punkter, som cyklende er i konstant berøring med på cyklen. For at kunne cykle komfortabelt og effektivt vedvarende skal føddernes, hændernes og sadlens kontaktpunkter optimeres.

Gennemgribende produktudvikling

Gennem årene er cyklister blevet en stadigt mere forskelligartet skare. Bontrager har som mål, at alle cyklende skal få større fornøjelse af at cykle uanset kropsbygning eller cykelerfaring. Derfor nøjes vi ikke med bare at lade de cykelryttere, som vi sponserer, teste produkterne og så sige god for dem. Der kræves et stort og forskelligartet testgrundlag for at finde ud af, hvordan et produkt vil fungere for de fleste cyklister. Ved hjælp af et omfattende netværk af testpersoner med vidt forskellig baggrund sikrer vi, at vores testfase går både i bredden og i dybden, og vores produkter er baseret på resultaterne heraf.

Baseret på data

Alle produkterne i inForm BioDynamics sortimentet testes ikke bare kvalitativt under observation af vores egen ingeniør i biomekanik, men bliver også testet omfattende ved hjælp af avancerede sportsvidenskabelige teknologier.

Vores motion capture-kamera giver præcise oplysninger om den cyklendes samspil med cyklen på vigtige kontaktpunkter. Kameraet tager 60 billeder i sekundet, som bliver til værdifulde data, der ikke kan observeres med det blotte øje. Dette præcisionsinstrument giver et godt billede af de sindrige samspil, hvormed vores forskellige produkter med optimerede kontaktpunkter placerer den cyklende på cyklen og påvirker hans eller hendes bevægelser på den.

Alle vores sadler og indlæg udvikles på basis af en kortlægning af trykpunkter, der umiddelbart virker ganske simpel, men som reelt giver det fulde overblik over nøjagtig, hvor en cyklists individuelle anatomi interagerer med sadlen. Disse data er uvurderlige til at identificere smertefulde trykpunkter og til at sikre, at cyklister sidder i den tiltænkte stilling på cyklen.

De rette materialer, det rette sted

Ved konstant at eksperimentere har Bontrager indhentet kæmpe store datasæt og opnået stor viden internt om biomekanik, effektiv cykling og samspillet mellem disse. inForm BioDynamics er resultatet af hele dette store arbejde – en kollektion af produkter, som er kulminationen på talløse timer i laboratoriet, ved konsultationer og, nok så vigtigt, på cyklen.

Det har taget mere end ét årti at udvikle inForm BioDynamics produkterne med det formål at identificere de bedste materialer og udforme dem, så de fungerer sammen med kroppens naturlige bevægelser, og så de støtter maksimalt ved at absorbere vibrationer og stødpåvirkninger for at gøre cykling mere komfortabelt. Få mere at vide om hele sortimentet inForm BioDynamics produkter:

Cykelsadler

Håndtag

Cykelhandsker

Cykelshorts

Cykelsko

Ubetinget Bontrager garanti

Hvis du ikke er tilfreds med dit Bontrager inForm produkt, kan du returnere det sammen medkvitteringen til en Trek forhandler eller til trekbikes.com inden for 30 dage og få det byttet eller få pengene tilbage. Denne garanti gælder alle Bontrager inForm produkter.

Brug dig selv som testperson

Trek Precision Fit er en komplet, individuel bikefit-service, som tilbydes af udvalgte Trek forhandlere, og som dem, der vil have det helt rigtige, kan benytte til at finde ud af, hvilke inForm produkter der harmonerer bedst med deres anatomi, placering på cyklen og individuelle mål med at cykle. Alle inForm produkterne er komfortable og optimalt fungerende hver især, men med Precision Fit kan cykelryttere, der ønsker det, nøje udvælge de produkter, der passer bedst til dem. Find en Trek Precision Fit forhandler i nærheden af dig.