Cykelteknologi af OCLV Carbon-kulfiber fra Trek

Den letteste og stærkeste kulfiber

En velbygget kulfibercykel er uforlignelig og kan ikke sammenlignes med andre cykler. Kulfiber er ikke bare umådeligt meget lettere end andre materialer, men har også en styrke, stivhed og komfort som intet andet. Der er dog også nogle udfordringer med kulfiber, og det kræver erfaring at bygge cykler med det.

Udvikling er en central og naturlig del af Treks måde at arbejde på. Trek har i mere end 30 år bygget verdens bedste kulfibercykler og har siden 1992 sat nye standarder i branchen fra vores base hjemme i Waterloo, Wisconsin. Og på grund af vores erfaring, testarbejde og resultater igennem tre årtier kan du trygt bestige de stejleste bjergveje og tage turen ned ad de mest knudrede MTB-spor, fordi du ved, at alle Trek-stel og -komponenter er gennemtestet igen og igen. 

Hvad er OCLV Carbon? 

OCVL (som er en forkortelse for Optimum Compaction Low Void Carbon ("optimal kompaktering med minimale hulrum")) er Treks patentbeskyttede kulfiber, som anvendes til cykelstel, fælge, styr og meget andet. Denne kulfiber lagdeles i nøje beregnede mønstre, hvorefter den sammenpresses ved hjælp af varme og tryk, så der opnås det optimale forhold mellem kulfiber og resin. Denne varme- og trykproces, der er en hemmelighed, som vi vogter nøje over, giver de mindst mulige hulrum (dvs. mellemrummene mellem kulfiberlagene), fordi disse mindsker kulfiberens styrke og holdbarhed. Resultatet af denne proces er en kulfiber, der præsterer over standarderne for materialer til luft- og rumfart, og den er det grundlag, som Trek bygger sine cykler på i en kvalitet, som vores kunder altid kan have tillid til. 

Hvorfor er Trek OCLV Carbon godt?  

Kort og godt er Treks kulfiber "OCLV Carbon" baseret på markedets mest omfattende forskning og afprøvning. Vores udgangspunkt er de bedste råmaterialer, som kan skaffes. De lægges i lag til at opnå specifikke cykelegenskaber på alle typer af underlag, hvorefter hver eneste komponent udsættes for branchens mest ekstreme afprøvninger og test. Og resultatet af denne proces er stel og komponenter af kulfiber med vibrationsdæmpende cykelkomfort, hurtige og præcise reaktioner, høj slagfasthed og forbedret aerodynamik, der alt sammen leveres med branchens bedste garanti i ryggen.  

Langt mere end blot et materiale

Ud over lavere vægt er den største fordel ved kulfiber i forhold til andre materialer de uendelige former, som kulfiber kan støbes i. Forskellige former har forskellige egenskaber med hensyn til styrke, stivhed og aerodynamik, og Trek har bistået hele branchen med viden om, hvordan kulfiber formes, støbes og hærdes for at opnå de størst mulige fordele for enhver cykel af dette materiale.

For at se præcist, hvordan forskellige former reagerer i cykelscenarier i den virkelige verden, anvender vi en teknik til softwaresimulering, som hedder Finite Element Analysis (FEA). Vi anvender FEA til udvikling af alle vores kulfibercykler til at optimere stellets eftergivenhed og stivhed. Derved kan vi finde frem til den ideelle kulfiberkonstruktion til alle typer af cykelstel med den rette stivhed til effektivt pedaltråd og med eftergivenhed de rette steder til øget cykelkomfort.

Vi anvender computergenererede design af vores cykler ved hjælp af Computational Fluid Dynamics (CFD) og FEA til at udvikle former, der er optimeret med hensyn til aerodynamik, vægt, komfort og cykelegenskaber. I den sidste fase føres disse komplekse videnskabelige undersøgelser ud i praksis ved at kombinere forskellige støbeforme og kulfibermaterialer til et gennemført velkonstrueret produkt.

OCLV Carbon-kulfiberklasser til landevejscykler

De forskellige kulfiberklasser af Treks OCLV Carbon går fra 900 Series OCLV (vores mest avancerede) til den lette, men også prisvenlige 500 Series OCLV. Hver OCLV Carbon-klasse har et individuelt nummer, som indikerer, i hvor høj grad kulfiberkonstruktionen er optimeret til styrke og stivhed. Jo højere OCLV-klasse, desto mindre materiale kræves der for at opnå samme styrke i slutproduktet.  

Treks 900 Series OCLV Carbon er vores hidtil stærkeste kulfiberkonstruktion, hvor vi anvender mindre materiale og mindsker vægten af det endelige produkt, samtidig med at den har samme stivhed som lavere kulfiberklasser. 

Sådan udviklede vi Treks letteste kulfiber nogensinde 

Der var en gang, hvor verdens hurtigste landevejscykler måtte gå på kompromis. De kunne enten være ekstremt lette eller aerodynamiske end nogen anden cykel, men ikke begge dele samtidig. Det satte Treks bedste kulfiber 900 Series OCLV Carbon et punktum for. Med 900 Series OCLV Carbon kan vi løbende gøre kulfiberen endnu bedre fremover ved at tage Treks hurtigste og letteste landevejscykler til konkurrencecykling og kombinere dem alle til én ultimativt ultralet og ultra aerodynamisk superbike.  

900 Series OCLV Carbon er vejen til fremtiden for kulfiber og op til 20% stærkere end vores tidligere bedste klasse (800 Series OCLV Carbon), og den gør processen til støbning af kulfiber mere effektiv. Ved at anvende en fast 3D-støbeform mindsker vi mængden af overlappende materiale indvendigt i stellet og får samtidig mindre overskydende materiale til overs. Disse materiale- og procesforbedringer resulterer i en cykel, der er lige så let som vores tidligere letteste racercykel og mere aerodynamisk uden at gå på kompromis med hverken stivhed eller styrke. 

Mountainbikes af OCLV Carbon  

MTB handler om at flytte grænserne for, hvor du kan cykle på din mountainbike. Men omgang efter omgang med høj fart hen over knudrede rockgardens og rodfyldte spor er ekstremt hårdt for ethvert mountainbike-stel.  

Ved udviklingen af OCLV Mountain Carbon anvendte vores ingeniører en metode fra luft- og rumfartsindustrien. Det gjorde vi for at sikre, at Trek-stel har, hvad der skal til for at kunne holde til det hele, nemlig indbygget styrke; det kalder vi Retained Strength. Konceptet er enkelt og baserer sig blot på, hvor holdbart et stel er efter stød- og slagpåvirkninger. Ved at anvende forskellige kompositmaterialer i individuelle lag på de punkter, der typisk udsættes for hårde stød og slag, har Trek konstrueret stel, der bevarer evnen til at tåle belastninger efter stød- og slagpåvirkninger og i test endda klarer sig bedre end stel af aluminium. 

Carbon Armor 

Spor kan være barske, og derfor gør vi vores cykler endnu stærkere. Alle Treks mountainbikes i kulfiber har aftagelige beskyttelsesskærme med dobbelt densitet til at beskytte mod stenslag og transportskader de steder, der typisk kan blive ramt på cyklen. Nogle modeller har ekstra beskyttelse med integreret Carbon Armor, som er et slagfast laminatlag under lakken, der gør dem mere slidstærke. Findes på udvalgte modeller. 

Landevejscykler af OCLV Carbon

Med OCLV Carbon som kulfiber kan vi fremstille cykler med den perfekte treenighed af egenskaber og fortrin til landevejscykling, nemlig minimal vægt, mere aerodynamiske former og høj cykelkomfort. Sammenlignet med traditionelle runde stelrør kræves der mere materiale til at fremstille aerodynamiske rørformer. Og tidligere havde det den ulempe, at aerodynamiske cykler også var tungere. Men med OCLV Carbon kan Trek konstruere aerodynamiske stelrør med en lav vægt, så det ikke går ud over den højere fart, der opnås med de aerodynamiske rørformer. Det betyder, at vi kan fremstille cykler med begge disse uundværlige egenskaber. Super lette og hurtige kulfibercykler af OCLV

Bygget til at holde – med levetidsgaranti 

En Trek leveres altid med den garanti, at du har Trek i ryggen og er fuldt dækket. Vi bygger vores cykler, så de holder, og vi udsætter dem for en brutal behandling i Treks testlaboratorium. Akkurat som den første håndsvejsede Trek for mere end 40 år siden i den røde lade, hvor det hele startede, er vores første stel i 100% kulfiber stadig omfattet af garanti. Alle Trek-cykler af OCLV Carbon-kulfiber leveres med levetidsgaranti, fordi vi mener, at det er i alles bedste interesse at få flere ud at cykle. 

Kulfiberfælge af OCLV Carbon 

Kulfiberfælge til landevejscykling 

Med vores komplette sortiment af Bontrager-kulfiberfælge af OCLV Carbon til landevejscykling bliver din cykel både mere aerodynamisk og lettere.  

Se kulfiberfælge til landevej

Kulfiberfælge til MTB 

Bontragers lette, stive og kvikt reagerende MTB-kulfiberfælge af OCLV Carbon er bygget til spor af alle slags. 

Se kulfiberfælge til MTB

Kulfiberfælge af OCLV Carbon er hårdføre, men skulle skaden ske pga. et slaghul eller sammenstød med en stor sten, er du godt dækket ind. Alle Bontrager-kulfiberfælge er nemlig dækket af Treks Carbon Care-program. Det betyder, at vi reparerer eller udskifter dine Bontrager-kulfiberfælge gratis i op til 2 år efter købet, hvis de bliver beskadiget. 



Find drømmecyklen af kulfiber