Korrekt indstilling af affjedringen er vigtig for at få det bedst mulige ud af en mountainbike. Både affjedringsforgafler og bagdæmpere kræver nogle enkle justeringer for at fungere optimalt til en given rytter, så denne information er relevant for hardtails såvel som fuldtaffjedrede cykler. Heldigvis tager det kun få minutter at få perfekt affjedring, hvis du følger disse enkle trin.
Suspension Calculator
Vores Suspension Calculator hjælper dig med at optimere din affjedring til din ryttervægt. Bare følg trinnene i videoen eller nedenfor. Bemærk at de anbefalede indstillinger skal ses som udgangspunkter, ikke faste værdier, som fungerer ens for alle.
Kom i gangTrin-for-trin vejledning
1. Nøjagtig indstilling af ’sag’ (affjedringens udgangsposition) skal foretages med rytteren i fuldt cykeludstyr inkl. sko, hjelm og bagage. 2. Indstil kompressionsdæmpningen på ”open” ved at dreje den blå knap på forgaflen helt mod uret og den blå arm på dæmperen mod uret. 3. Brug Treks Suspension Calculator til at finde en god PSI-værdi som udgangspunkt til din mountainbike og vægt, og justér dæmperens PSI dertil med affjedringspumpen. 4. Tryk ned på sadlen for at aktivere dæmperen, mens affjedringspumpen stadig er tilsluttet. Tjek pumpens måler og justér evt. PSI igen.5. Stig op på cyklen, mens en makker holder den, eller du læner dig mod væggen. Flyt o-ringene på forgaflen og dæmperen helt ind til pakningerne. 6. Stig forsigtigt af cyklen uden at komprimere affjedringen yderligere. Det hjælper at læne cyklen til siden.7. Mål afstanden i millimeter mellem o-ringene og pakningerne. Dette er dit mål for ’sag’.8. Brug Treks Suspension Calculator til at finde dit ideelle sag-mål i millimeter. Hvis det målte sag ikke er inden for 2-4 mm af det anbefalede, skal du bruge gaffelpumpen til at justere PSI. Pump mere luft i, hvis o-ringen har flyttet sig for meget. Brug udluftningsventilen til at lukke luft ud, hvis den ikke har flyttet sig nok. 9. Brug Treks Suspension Calculator til at finde den anbefalede indstilling for rebound.10. Drej den røde ring på forgaflen eller dæmperen helt med uret, så den er lukket. Fra denne stilling drejes den røde ring mod uret det anbefalede antal klik. 11. Nu er affjedringen indstillet, men husk at det kun er et udgangspunkt. Kør en kort prøvetur med masser af bump. Hvis dæmperen reagerer stødvist, eller forgaflen føles som en kængurustylte, skal rebound-dæmpningen gøres langsommere ved at dreje den røde ring 1-3 klik med uret. Hvis det føles, som om dæmperen eller forgaflen bliver hængende nede, eller ikke hæver sig helt igen efter gentagne stød, skal rebound-dæmpningen gøres hurtigere ved at dreje den røde ring 1-3 klik mod uret. 12. Efter et par ture skal du kontrollere indstillingerne igen ved at måle afstanden fra o-ringen til dæmperen eller forgaflen. Efter en typisk tur skal o-ringens afstand svare til den angivne vandring for dæmperen eller forgaflen. Hvis der ikke er fuld vandring, kan det være en idé med lavere PSI. Hvis o-ringen kører for langt eller bliver skubbet af dæmperstemplet, skal PSI måske være højere. 13. Husk at dine personlige præferencer og din typiske cykelstil også er vigtige faktorer, når du skal indstille din affjedring, så den passer til dig. Prøv dig frem med forskellige sag- og reboundindstillinger indtil du finder den kombination, der passer bedst til den måde, du kører MTB på.