Få den rå hurtighed fra en XC-hardtail med Procaliber

Billetten til topplaceringen

Procaliber er en revolutionerende crosscountry-konkurrencemaskine, der kombinerer klassisk hardtaileffektivitet med terrænklar geometri i en cykel, der utålmodigt venter på at angribe lige fra startlinjen og spurte op ad stigninger. Uanset om det er short track eller ultra-endurance, om du er Word Cup-rytter eller begynder, er Procaliber en crosscountry-mountainbike, der er bygget til at give den fart og kraft, der er nødvendig for at holde pladsen forrest i feltet.

To lynhurtige bjerggeder

Fordi den er født til konkurrencecykling, er Procaliber bygget til at køre hurtigt, og de to unikke steludgaver gør, at den passer perfekt, uanset hvad dit budget er. Både alu- og kulfiberudgaven har 29” hjul, indvendig kabelføring og stive gennemgående aksler til hardtaileffektivitet, som holder dig forrest på stigningerne og sætter din kurs direkte mod podiet.

Hurtig. Let. Fantastisk velkørende.

Jo bedre du har det, jo hurtigere kører du. Procaliber Carbon har vibrationsdæmpende IsoBow-teknologi, som tager brodden af hårde nedkørsler, så du kan føle dig friskere i længere tid – alt sammen uden at gå på kompromis med hardtailens effektivitet. Mere komfort. Mere fart.

Metal i stellet = metal om halsen 

Procaliber Alu giver rytteren værdifuld fart med et letvægtsstel i Alpha Platinum Aluminium. Den er den perfekte hardtail til dem, som gerne vil hurtigt ud på sporet, tilbagelægge nogle kilometer og køre et par løb – eller flere. Du får et letvægtsstel i aluminium med progressiv geometri og en forgaffel med en længere vandring på 120 mm til sporets udfordrende sektioner.

IsoBow: Hurtig og smooth på singletrack

Mere smooth = mere fart. Med den innovative IsoBow-teknologi rækker Procalibers sadelstag forbi sadelrøret, hvilket giver mere lodret eftergivenhed og dermed færre rystelser fra sporet, mens det samtidig reducerer vægten. Og det sker alt sammen uden at gå på kompromis med effektiviteten i pedalerne, så du kan cykle hurtigere, længere og stærkere. Fås kun på Procaliber Carbon.

XC-geometri med gode terrænevner

En mindre stejl kronrørsvinkel på 67˚ og længere reach (460 mm i str. L) øger stabiliteten på hurtige nedkørsler. Tøv ikke et sekund længere, men kast dig ud i de vilde sektioner med mere selvtillid og fart end nogensinde før.

Længere vandring. Flere muligheder.

Procaliber Gen 3 har en forgaffel med længere vandring på 120 mm, så den nemt klarer teknisk terræn, hvor XC-cykler med kortere vandring må give op. Peg den ned ad de svære linjer, og spar på kræfterne til spurten tilbage til toppen.

Større hjul, større fordele

Alle Procaliber leveres med 29” hjul, der sænker rullemodstanden og hjælper dig til at komme længere for hvert pedaltråd. Og så er de forberedt til slangeløse dæk til bedre vejgreb og punkteringsbeskyttelse. 

Svævende bremse

Procalibers svævende bremsebeslag isolerer bremsekræfterne fra sadelstaget, så rørene kan give sig og dæmpe vibrationerne fra sporet uden at påvirke bremseeffekt og modulering. Kun på Procaliber-modeller i kulfiber.

Hvilken carbon-Procaliber er den rigtige for dig?

Procaliber Gen 3

Med en 120 mm forgaffel og vibrationsdæmpende IsoBow-teknologi er Procaliber Gen 3 lettere og stærkere i terrænet end nogensinde før.

Se Procaliber Gen 3 

Procaliber Gen 2

Procaliber Gen 2 er let, legesyg og effektiv med vibrationsdæmpende IsoSpeed-teknologi og 110 mm affjedring foran.

Se Procaliber Gen 2

Vælg din Procaliber 

Vil du have noget andet?

Supercaliber

Hvis du vil cykle løb på endnu højere niveau, og ønsker endnu mere vibrationsdæmpende MTB-teknologi, skal du vælge Supercaliber. Se, hvordan dens integrerede IsoStrut-støddæmper kan give dig hardtaileffektivitet med tillidsvækkende fuldaffjedring. 

Roscoe

Søger du noget, der kan rulle videre fra crosscountry og ud på sporene i bjergene? Roscoe er en hardtail med afslappet geometri til vildere terræn og mere vandring til større klipper og rødder.