Speed Concept, vores hurtigste triatloncykel nogensinde

Sådan gjorde vi Speed Concept til den hurtigste cykel, vi nogensinde har testet

Speed Concept repræsenterer kulminationen på årevis af intensivt udviklingsarbejde, der har krævet ekstreme mængder test og modellering for at identificere og optimere selv de mindste forbedringer. Resultatet er en fantastisk aerodynamisk cykel, som er den hurtigste, vi nogensinde har testet, og som henter ca. seks minutter ind på en Ironman-distance – hvilket er enormt, når man konkurrerer på det niveau.

Se tallene

6 minutter sparet i Kona

Tusindvis af CFD-simuleringer

1 Manny

16 watt sparet

Hurtigere ved enhver vinkel

Dette skema over yaw-vinkler sammenligner den nye Speed Concept med den tidligere, hvor Y-aksen viser luftmodstanden og X-aksen viser vindens vinkel i grader. Som det ses, er den nye model hurtigere end den gamle, uanset hvor vinden kommer fra. Hvert punkt i skemaet repræsenterer cyklens ydelse ved en given vinkel. Vi har vægtet disse data efter de forhold, man kan forvente af møde i den virkelige verden – fx har det større betydning, at en cykel er hurtigere ved 7 grader end ved 0 grader, fordi man altid kommer ud for en vis mængde sidevind.

KVF (Kammtail Virtual Foil) rørformer

KVF (Kammtail Virtual Foil) er en aerodynamisk form med afkortet hale, der udnytter fordelene ved vingeprofiler i et specialdesign til cykler, som er let, stift og effektivt i sidevind. Det giver også bedre komfort på cyklen med bedre lodret eftergivenhed.

Fuld integration

Speed Concept har integrerede løsninger overalt – fra skjulte kabler til skjult opbevaring – for at give dig en aerodynamisk fordel. Vi har testet en masse forskellige konfigurationer for at finde de mest aerodynamiske placeringer til drikkeflasker og energitilskud.

Speciallavede former

Der er bestemte dele af Speed Concept, som vi har være ekstra opmærksomme på at optimere. Fx ville vi reducere luftmodstanden ved cyklens nye skivebremser, så vi gennemførte dusinvis af forgaffelsimuleringer for at finde den mest aerodynamiske.

Små forbedringer giver tilsammen stor hurtighed

Fra begyndelsen er Speed Concept designet omkring en rytter. Det lyder som sund fornuft, ikke? Men de fleste producenter udvikler og tester deres cykler uden at bruge en testdukke i fuld størrelse eller en rytter på noget tidspunkt.

Hvis du kigger på vores vigtigste optimeringsområder, vil du hurtigt bemærke et gennemgående tema: de fleste fokuserer på at mindske den luftmodstand, rytteren skaber. Det kan naturligvis kun lade sig gøre at finde de små muligheder, når man har en rytter på cyklen under test.

Derfor bruger vi en ryttermodel i fuld størrelse

Rytteren står for 70-80% af luftmodstanden på cyklen. Så hvis der er en mulighed for at gøre rytteren bare 1% hurtigere, vil vi finde den, fordi det har en forholdsmæssigt stor betydning for cyklens samlede fart. Denne Speed Concept er vores hurtigste nogensinde, og det kan vi takke mannequinen Manny for.

Cockpit

Speed Concept har nu to forhøjninger i stedet for en for at føre luften let rundt om rytterens torso og hjælpe med at bryde turbulensen mellem benene. Formgivningen af aerogrebene og armstøtterne hjælper også med at gøre rytterens arme mere aerodynamisk effektive.

Kronrør

Det andet store område med luftmodstand er mellem rytterens ben og bag sadlen. Speed Concepts kronrør har en ny form, som sammen med formen på flasken mellem armene fører luftstrømmen igennem på en måde, der reducerer benenes luftmodstand.

Forgaffel

Omhyggeligt design af forgaflen og imponerende nye aerohjul leverer stopkraften fra skivebremser uden luftmodstanden. Det er sket gennem brugen af HEEDS-optimering med tusindvis af simuleringer for at finde den bedste form på forgaflen.

Baggaffel

Vi har finpudset baggaffelvinklen på Speed Concept, så den er mere aerodynamisk. Rørene møder sadelrøret længere nede i stedet for helt oppe ved overrøret, så der er mindre frontareal til at bryde vinden.

Ensartede testforhold

Det er nødvendigt at have en præcis og struktureret proces og en meget nøjagtig vindtunnel for at optimere små forbedringer. Vi benyttede samme flyindustri-testtunnel hver gang for at sikre ensartede resultater og brugte flere uger i den for at finpudse Speed Concepts hurtighed i vinden.

Ensartet testrytter

Vi brugte Manny, vores cyklende testdukke i fuld størrelse, til alle vindtunneltest. Hver gang fotograferede vi Mannys opsætning på cyklen i profil. Dermed var vi sikre på, at han var præcis det samme sted, så vi kunne identificere og optimere små ændringer i ydelsen.

Test i den virkelige verden

Da vi var tilfredse med prototypen, indkaldte vi ryttere af alle køn og størrelser for at teste hver stelstørrelse og sikre os, at de fordele, vi havde identificeret, manifesterede sig i virkeligheden. Vi hentede vores data, mens rytterne susede afsted på en stille vej ude på landet i Wisconsin.

Den hurtigste cykel, vi nogensinde har testet

Vores konstante mål med dette projekt var at gøre Speed Concept så hurtig som muligt – og det er lykkedes. Seks minutter hurtigere i en Ironman, 16 watt energi sparet. Nu er tiden kommet til, at alt dit hårde arbejde skal udmøntes – med sikker viden om, at du sidder på en triatloncykel, der også kan gøre dig hurtigere end nogensinde før.

Få mere at vide om Speed Concept

Pasform og transport

Lær mere om at få en perfekt fitting og rejse med Speed Concept.

Få mere at vide

Opbevaringssystemer

Få mere at vide om, hvordan Speed Concept hjælper med væske og energi.

Få mere at vide