Generationer af Trek Madone – udviklingen af den ultimative racer

20 års
omdefinering af
race på landevej 



I de sidste to årtier har Madone sat cykelbranchen på den anden ende med hidtil uset teknologi og fremskridt til landevejsrace, der omdefinerer, hvad det vil sige at være hurtig.   

Madone er opkaldt efter Col de la Madone, en ikonisk fransk stigning og træningsdestination for professionelle ryttere fra hele verden, og vi designede den oprindeligt til at være vores mest aerodynamiske og lette landevejscykel. I takt med den teknologiske udvikling blev denne supercykel til to separate modeller: Émonda til lav vægt i bjerge og Madone til ren fart.  
I dag har den banebrydende Full System Foil aerodynamisk former og den avancerede 900 Series OCLV-kulfiber gjort det muligt igen at sammensmelte Émonda og Madone i form af den helt nye ultimative racer: Madone Gen 8. Med lige dele letvægt og aerodynamik er Madone Gen 8 den eneste landevejsracer, du nogensinde får brug for.   

Madone Gen 8 stamtræ  

Se, hvordan Treks ultimative racer har udviklet sig gennem årene fra én model til to og tilbage igen.

2 0 0 3
Madone Gen 1

Den første Madone repræsenterer et banebrydende øjeblik i Treks design af landevejscykler. Det var første gang, vi designede med fokus på aerodynamik – i form af en aerofinne på skrårøret og sadelrøret. Det var også første gang, vi begyndte at designe kulfiber optimeret til klatring og lavere vægt, forme rør med konisk tværsnit og foretage vindtunneltest.

2 0 0 7
Madone Gen 2

Anden generation af Madone var den første af sin slags rent æstetisk, med rørformer udviklet i fællesskab af industrielle designere og ingeniører. Denne generation havde en drastisk ændret vinkling i forhold til den forrige generation, erstattede aluminiumsfrempinden med kulfiber og blev fornyet med integrationsdetaljer som intern kabelføring og In-Mold lejer. 

2 0 0 9
Madone Gen 3

I tredje generation af Madone skiftede fokus fra aerodynamik til vægtbesparelse. Det var det letteste cykelstel, vi endnu havde bygget, med meget rundere rørformer og et mere effektivt forhold mellem stivhed og vægt. Denne cykel startede Treks udvikling af den runde seat mast (som ses på den nuværende Émonda) og havde et stivere ovalt sadelrør med bedre eftergivenhed. 

2 0 1 2
Madone Gen 4

Fjerde generation af Madone bragte aerodynamikken tilbage i højsædet med helt nye Kammtail Virtual Foil rørformer og et stort, aerodynamisk kronrør. Det var den første cykel, der brugte direkte monterede bremser (designet af Shimano specifikt til denne cykel), før de blev standard i branchen.   

2 0 1 4
Émonda Gen 1

Den første generation af Émonda var første gang, vi opdelte vores landevejsserie i to separate fokusområder: Émonda – den dedikerede letvægtscykel til bjergcykling og Madone – den ultimative aerodynamiske racercykel. Émonda var den letteste cykel, vi nogensinde havde lavet, og designet til at komme først på hver eneste stigning.   

2 0 1 5
Madone Gen 5

Den femte generation af Madone markerede et revolutionerende øjeblik i cyklens overordnede designhistorie. Med vores plan om en opdeling i to separate cykler (en let og en aerodynamisk) fik vi mulighed for at sætte et kæmpestort fokus på aerodynamik og dyrke integration som aldrig før. Gen 5 Madone havde komplet skjulte kabler, modelspecifikke bremser og en styr/frempind i ét stykke. Det var uden sammenligning den hurtigste cykel, vi nogensinde havde lavet, og den første Madone med IsoSpeed vibrationsdæmpende teknologi, hvilket gav en supercykel, der ikke bare var lynhurtig, men også kørte rigtig godt. 

2 0 1 7
Émonda Gen 2

Den ultimative bjergcykel fik en opgradering med skivebremser for bedre bremseevne i al slags vejr og mere sikkerhed på nedkørslerne.

2 0 1 8
Madone Gen 6

I 2019 forbedrede vi Madone Gen 5 ved at tilføje skivebremser, justerbar IsoSpeed på overrøret, så rytteren kan tilpasse eftergivenheden, og en todelt kombination af styr og frempind, som gør det muligt at justere styrets rotationsvinkel for at få en bedre pasform.  

2 0 1 9
Émonda Gen 3

Vi hævede Émonda endnu et hak op med den samme aerodynamiske teknologi som Madone, inkl. Kammtail aerodynamiske rørforer, styr/frempind i ét stykke og 800 Series OCLV-kulfiber, der gjorde cyklen hurtigere og samtidig holdt vægten nede. Med det nye hurtige-men-lette design blev Émonda Gen 3 hele 60 sekunder hurtigere på flad vej end den tidligere model. 

2 0 2 2
Madone Gen 7

Madone Gen 7 var den hurtigste Madone, vi nogensinde havde lavet. Med en STOR margen. Den blev designet med en helt ny generation af Kammtail Virtual Foil rørformer, den nye, løbsorienterede IsoFlow-teknologi til komfort og et aerodynamisk styr/frempind-system med svaj, der placerede rytteren i den mest muligt effektive position. Den var samtidig meget lettere end Gen 6-versionen med en vægtbesparelse på næsten 300 g i forhold til den tidligere model.

2 0 2 4
Madone Gen 8
Lige dele Madone og Émonda
To verdener støder sammen: vores hurtigste og letteste i én. Madone Gen 8 kombinerede igen Émonda og Madone for at skabe den eneste kulfiberracer, du nogensinde får brug for. Den nye ultimative racer er lige dele sprint- og bjergcykel og har de nye Full System Foil aerodynamiske rørformer, der letter den tidligere Madone for 320 gram og hjælper med at gøre cyklen lige så let som Émonda*. Desuden har vi designet hele systemet af cykel og rytter, så det er endnu mere aerodynamisk, hvilket gør den 77 sekunder pr. time hurtigere end den tidligere Émonda og lige så hurtig som den tidligere Madone.  
*Ved sammenligning af stelkittene